timbrivo

TRÆART · Løvtræ

Amerikansk rødeg: densitet, vægt og egenskaber

Quercus rubra

Amerikansk rødeg (Quercus rubra) har ifølge USDA Wood Handbook en gennemsnitlig densitet på 705,6 kg/m³ ved 12 % træfugt. Tallene nedenfor er gennemsnit for modent, fejlfrit ved. Det enkelte bræt varierer med oprindelse, vækst og fugtindhold.

Nøgletal

Densitet ved 12 % træfugt
705,6 kg/m³Relativ densitet 0,63 (ovntør masse, volumen ved 12 %) × 1,12 × 1.000 kg/m³, Wood Handbook, ligning 4-14
Relativ rumtæthed (ovntør masse, frisk volumen)
0,56
Janka-sidehårdhed ved 12 %
5.700 N (≈ 1.281 lbf)
Bøjningsstyrke (brudspænding)
99 MPa
Stivhed (elasticitetsmodul)
12.500 MPa
Trykstyrke parallelt med fibrene
46,6 MPa
Tangentialt svind, fra friskt til ovntørt træ
8,6%
Radialt svind, fra friskt til ovntørt træ
4,0%
Volumensvind, fra friskt til ovntørt træ
13,7%
Fibermætningspunkt
30%Ikke målt: standardværdi fra Wood Handbook

Vægt ved 12 % træfugt

Volumen × 705,6 kg/m³, samme beregning som i vægtberegneren. Friskt eller vådt træ vejer væsentligt mere.

Beregnet vægt af Amerikansk rødeg ved 705,6 kg/m³
StykkeMålVægt
1 kubikmeter1.000 × 1.000 × 1.000 mm705,6 kg
1 board foot12 × 12 × 1 in1,67 kg
Bræt2.000 × 100 × 20 mm2,82 kg
Bræt2.400 × 150 × 25 mm6,35 kg
Bræt3.000 × 200 × 50 mm21,2 kg

Bevægelse i bredden

Så meget ændrer et bræt med bredden 300 mm sig, når træfugten ændres nogle få procentpoint. Skønnet bruger de samlede svindtal ovenfor og en lineær sammenhæng under fibermætningspunktet på 30 % (Wood Handbook, ligning 4-9). Planskårne brædder følger det tangentielle svind, kvartskårne det radiale.

Anslået breddeændring for et 300 mm bredt bræt af Amerikansk rødeg
Ændring i træfugtPlanskåretKvartskåret
3 procentpoint2,6 mm1,2 mm
6 procentpoint5,2 mm2,4 mm

Træets bevægelser på tværs af fibrene · Træfugt og akklimatisering af træ

Bearbejdning og overfladebehandling

Rødegens åbne porer lader væske passere. Derfor bruges den ikke til tætte tønder uden indvendig foring. Kvartskårne flader viser brede, tydelige marvstråler. Rødegene svinder ret meget under tørring, og sveller, stolper og minetømmer kræver træbeskyttelsesbehandling for at give tilfredsstillende holdbarhed (Wood Handbook, kapitel 2).

Wood Handbook nævner eg, ask, hickory og valnød blandt løvtræarter med store kar. For at få en glat, filmdannende overflade kan porerne kræve porefylder efterfulgt af let slibning.

Typiske anvendelser

Beregn med dette materiale

Træarter med lignende densitet

Kilder og referencer

Anvendelser og bearbejdningsnoter sammenfatter den angivne kilde. Kontrollér fugtindhold, sortering og oprindelse for det træ, du faktisk køber.