TRÆART · Nåletræ
Virakfyr: densitet, vægt og egenskaber
Pinus taeda
Virakfyr (Pinus taeda) har ifølge USDA Wood Handbook en gennemsnitlig densitet på 571,2 kg/m³ ved 12 % træfugt. Tallene nedenfor er gennemsnit for modent, fejlfrit ved. Det enkelte bræt varierer med oprindelse, vækst og fugtindhold.
Nøgletal
- Densitet ved 12 % træfugt
- 571,2 kg/m³Relativ densitet 0,51 (ovntør masse, volumen ved 12 %) × 1,12 × 1.000 kg/m³, Wood Handbook, ligning 4-14
- Relativ rumtæthed (ovntør masse, frisk volumen)
- 0,47
- Janka-sidehårdhed ved 12 %
- 3.100 N (≈ 697 lbf)
- Bøjningsstyrke (brudspænding)
- 88 MPa
- Stivhed (elasticitetsmodul)
- 12.300 MPa
- Trykstyrke parallelt med fibrene
- 49,2 MPa
- Tangentialt svind, fra friskt til ovntørt træ
- 7,4%
- Radialt svind, fra friskt til ovntørt træ
- 4,8%
- Volumensvind, fra friskt til ovntørt træ
- 12,3%
- Fibermætningspunkt
- 30%Ikke målt: standardværdi fra Wood Handbook
Vægt ved 12 % træfugt
Volumen × 571,2 kg/m³, samme beregning som i vægtberegneren. Friskt eller vådt træ vejer væsentligt mere.
| Stykke | Mål | Vægt |
|---|---|---|
| 1 kubikmeter | 1.000 × 1.000 × 1.000 mm | 571,2 kg |
| 1 board foot | 12 × 12 × 1 in | 1,35 kg |
| Bræt | 2.000 × 100 × 20 mm | 2,28 kg |
| Bræt | 2.400 × 150 × 25 mm | 5,14 kg |
| Bræt | 3.000 × 200 × 50 mm | 17,1 kg |
Bevægelse i bredden
Så meget ændrer et bræt med bredden 300 mm sig, når træfugten ændres nogle få procentpoint. Skønnet bruger de samlede svindtal ovenfor og en lineær sammenhæng under fibermætningspunktet på 30 % (Wood Handbook, ligning 4-9). Planskårne brædder følger det tangentielle svind, kvartskårne det radiale.
| Ændring i træfugt | Planskåret | Kvartskåret |
|---|---|---|
| 3 procentpoint | 2,2 mm | 1,4 mm |
| 6 procentpoint | 4,4 mm | 2,9 mm |
Træets bevægelser på tværs af fibrene · Træfugt og akklimatisering af træ
Naturlig holdbarhed
Wood Handbook klassificerer kerneveddet som lidt eller ikke modstandsdygtigt over for råd (tabel 14-1). Hold det tørt, eller brug træbeskyttelsesbehandlet træ, hvor råd kan udvikle sig.
Bearbejdning og overfladebehandling
En af de fire vigtigste arter, der sælges som Southern Pine, normalt lidt lettere end longleaf pine. Disse sydlige fyrrearter har moderat stort svind, men er formstabile efter korrekt tørring. Udvendige terrassebrædder, master og sveller af Southern Pine er normalt træbeskyttelsesbehandlet (Wood Handbook, kapitel 2).
Nåletræ har ingen kar (Wood Handbook, kapitel 16), så porefyldning indgår ikke i overfladebehandlingen.
Typiske anvendelser
- Rammekonstruktioner og konstruktionstræ
- Krydsfiner
- Indvendigt snedkerarbejde
- Kasser, tremmekasser og paller
Beregn med dette materiale
Træarter med lignende densitet
- Freijo 580 kg/m³
- Amerikansk kirsebær 560 kg/m³
- Skovfyr 550 kg/m³
Kilder og referencer
- USDA FPL · Wood Handbook (2021), ch. 5: Mechanical properties of wood
- USDA FPL · Wood Handbook (2021), ch. 4: Moisture relations and physical properties of wood
- USDA FPL · Wood Handbook (2021), ch. 14: Biodeterioration of wood
- USDA FPL · Wood Handbook (2021), ch. 2: Characteristics and availability of commercially important woods
- USDA FPL · Wood Handbook (2021), ch. 16: Finishing of wood
Anvendelser og bearbejdningsnoter sammenfatter den angivne kilde. Kontrollér fugtindhold, sortering og oprindelse for det træ, du faktisk køber.